Smiler stadig ...

Så er dagen ved at gå på hæld, og det har egentlig ikke været svært at undvære kaffen i dag.

Jeg savnede lidt morgenkaffen, men mest som vanesag. Jeg savnede kaffen efter frokost, men det virkede nu fint med kakao som erstatning. Og i løbet af dagen havde te erstattet min overspringsningskaffe – den der man drikker, fordi man skal i gang, men man skal bare liiiige …

Efter cykeltur hjem i medvind og derefter en løbetur på 5 af de gode, satte jeg mig til pc’en for at lave noget og kunne godt mærke at jeg kunne bruge en kop kaffe der … men måske var det blot en overspringhandlingskaffe jeg manglede? En kop te gjorde underværker, og jeg har faktisk fået lavet langt mere end jeg længe har gjort på en stille hverdagsaften. Hm, men jeg ved nu ikke om det skyldes manglen på (overspringshandlings)kaffe eller et tilfældigt heldigt ramt humør.

En detalje jeg har bemærket: alt den te ryger vist lige igennem, for jeg skal tisse langt oftere. Måske jeg også skulle skære ned på erstatnings-teen, i hvert fald inden en lang cykeltur …

Ellers er der ingen ko på isen – allerhøjst en lille bitte morgenvanekalv. Indtil videre.