Livsstils-udfordring: daglig motion
I denne uge er min udfordring (ud over økonomi-udfordringen, som fortsætter):
Dyrk daglig motion
Nærmere definition: brug mindst en halv time (ad gangen) dagligt, på en eller anden form for motion/bevægelse.
Det kan være:
– gå en tur
– løbe
– cykle
– svømme
– dyrke yoga
– styrketræning
– intensiv rengøring/oprydning af huset
– sex (alt tæller – men altså, mindst en halv time ad gangen, ikk’?)
– sjippe
– hulajhop-ring
– dans
– spille fodbold med ungerne (eller naboens børn)
– kampsport
– badminton, squash, tennis …
Så kom ud og gå eller løb i det friske for-forårsvejr, sæt musik på og dans i stuen, evt. mens du gør rent, dyrk masser af sex med kæresten (eller naboen eller naboens kæreste – mulighederne er mange! Dermed ikke sagt at de nødvendigvis er gode … ), cykl til arbejdet, genoptag dit medlemskab af en sportsklub eller styrk dine muskler derhjemme eller i whatever fitness-center du synes du burde luftes mere i.
Sæt-i-gang!
Sex? Det er noget af en udfordring!
Ja ja, pointen er at der er mange måder at få motion på 🙂 (og nogle kan være sjovere end andre … hvis man har de rigtige … øh, rekvisitter)
… og nu skal jeg ud og løbe en tur, på trods af det ikke er næste uge endnu.