Var godt nok i Netto, men det tog også kun 5 min
3xtun, mayonnaise, porrer, iceberg, tomater, burgerboller, æg (skrabeæg … uha!) = 108 kr på ugens første indkøb.
Det tog kun 5 minutter, for hjemme ventede børn og madlavning i bedste sent-hjemme-pga-sent-møde-stil, men så når man heller ikke at dvæle ved dedersens hyggelige impulskøb i “ugens spot”-afdeling.
I går var maden allerede købt ind til, i dag burger (kød fra fryser – og med bacon på lager), i morgen kartoffel-porre-suppe (mm, måske mangler vi mere bacon) og resten af ugen måske hvadjegnuhar, da ungerne kommer hjem til deres far, og jeg er knap så kræsen og der er vist mad nok på lager, hvis bare man er lidt opfindsom.
Der burde forhåbentlig være plads i budgettet på de 500 kr til en billet til Malmö og måske det løse.
Vi kastede os sidste år ud i
https://play.google.com/store/apps/details?id=com.anishu.homebudget.full (app. findes også i Lite https://play.google.com/store/apps/details?id=com.anishu.homebudget.lite)
Grunden til at vi købte denne budget app, var netop at se hvad vi brugte pengene på. Det er smart og hurtig til at indtaste på og den giver et fint overblik. Særligt er det jo smart når man er flere med kontoadgang og sedler på lommen.
Det ser smart ud, men nok smartest hvis man har en smartphone 😛 – har været foruden siden sommers. Men tager snart springet og køber en (måske når spareugen er overstået … og månen står i rette konjuktion til saturn).
Dengang jeg havde en smartphone, havde jeg også afprøvet forskellige budgetapps, men synes ikke at der var noget der holdt ved for mig. Skriver du ned i detaljer, eller bare et samlet beløb på et køb?
Jeg drømmer om en app, der kan scanne kvitteringen – og gerne give mulighed for at kategorisere de enkelte dele på kvitteringen for sig (hvis man vil være absolut detaljerytter og se fordeling af husholdning på kød, grøntsager, snack osv … det gjorde jeg en måned en gang for et par år siden).
På min netbank (danske bank) har jeg også en kategorisering af mine udgifter og indtægter, men det jo selvsagt meget groft kategoriseret, da man ikke kan splitte kvitteringer op (det er ikke altid jeg kun køber mad i supermarkedet og nogle gange hæver jeg over og bruger kontanter). Alligevel er det et meget godt skøn den spytter ud der, mht. månedlig forbrug på diverse poster.
Ja, det burde være muligt at lave den slags eKvitteringer f.eks. med QR-koder, eller NFC, antager at der mangler standarder, det er værd at undersøge.
Oplevede i øvrigt et benspænd for økonomi-#udfordringen i går, jeg havde været til #tagINTERNETTETtilbage demonstrationen og som altid brugte jeg mit Rejsekort.
Da jeg skulle stå af bussen kunne jeg ikke finde mit kort, så det resulterer i en “dummebøde”, lidt over 20 kr. spildt, hvad værre er, det var alle mine kort jeg havde mistet. Jeg spærrede straks kortet, og hang i røret hos Danske Bank for at spærre mit Dankort. Før jeg kom igennem fandt jeg selvfølgelig mine kort i min jakkesætlomme, det er sjældent jeg har det på, og havde glemt den lille lomme på forsiden af jakken, det er nok derfor man skal have en lommeserviet 🙂
Desværre havde jeg jo allerede spærret mit Rejsekort, tab af 20% rabat indtil jeg får et nyt, plus besværet med at købe klippekort 🙁
Dooh …
Her går det til gengæld meget godt … har ikke brugt noget i dag, så stadig kun de 108 kr. Nå jo, og 25 kr jeg gav til min datter, som hun kunne bruge på klubben. Og stadig mad i køleskab 😀
I morgen har jeg en aftale med en veninde om aftenen, men tager en flaske bobler, som jeg har liggende fra housewarming, og mødes ude i det fri. Så kom jeg også udenom en potentiel udgift der 😀
Du opretter forskellige konti i systemet. Du kan så vælge de 46,96 i Døgnnetto er en post eller lave en split og sige 16,96 grønsager og 20 kroner slik = 46,95 trukket på f.eks. mastercard.
Den understøtter at man tager billeder af kviteringer