Komplimenter er fantastiske - men de skal helst ikke sættes i skema, er ugens erfaring.

I sidste ude var udfordringen: mindst et kompliment om dagen. Og det selvfølgelig oprigtige komplimenter. Udfordringen gik ud på både at være bedre til at lægge mærke til de gode hos andre og også at manifestere det fra tanke til ord, hvilket ofte er den svære del. Især over for fremmede eller hvor bare føler det fjollet at udtrykke at der er noget ved den anden, som man finder flot/godt/spændende/dejligt.

Erfaringen …
Min erfaring fra ugen er, at det at få det “påtvunget” faktisk automatisk gjorde det til mindre givende for mig selv at give komplimenter. Noget som jeg normalt synes er dejligt. Det at jagte komplimentmuligheden i alle hverdagsne afkroge, gjorde at jeg til tider blev mindre kræsen, for nu skulle jeg jo huske at “sige noget pænt”.

Og det er da ikke fordi jeg ikke mente de ting jeg sagde. Alligevel føltes det pludselig mere kunstigt. Det tager lidt at følelsen af oprigtighed, når man ved at man har påtaget sig det som en opgave (og især hvis man tænker: hvad hvis de også ved det? Dem der ikke er helt fremmede, men kender mig).

Derudover opdagede jeg også, at komplimenter var sværere for mig at give, når jeg selv havde lavet en tydelig forandring hos sig selv, og det derfor virkede som jeg fiskede efter et kompliment tilbage, ved at komplimentere noget ved en anden. Og komplimenter er jo ikke ment som en handel. Omend de nogle gange godt kan blive brugt sådan, bevidst eller underbevist.

… der blev til “lærdom”
Derfor: ikke flere påtvungne komplimenter i afgrænsede rammer som “mindst en om dagen”. Men jeg vil fortsætte med at øve mig i at se mulighederne for at give og for at bringe tanker til ord og handling. Jeg opdagede nemlig også i løbet af ugen, at jeg ret ofte fik komplimenter den anden vej, og det gjorde mig glad.

Det jeg tager med mig fra ugens udfordring, er at komplimenter er gode og det er rart at give og modtage, men de skal være af lyst indefra og ikke fordi man “burde” – eller en udfordring siger det. Sådan er det vist generelt: det skal være lysten der driver (klokke)værket. Og jeg tror at lyst smitter af på forskellige områder af ens liv. Mere lyst til livet og det man fylder det med = mere lyst til at være sød ved andre = bedre karma og mere glæde.

Så kan jeg lære det …? Det tror jeg nok at jeg kan.