Kompliment-ugen dag 3+4: Foredrag, twitter og hvaddetnudehedder

Hvad hedder den slags "øreringe"? Den slags gav jeg et kompliment for i dag, men studsede over at ingen af os anede hvad man egentlig kaldte dem.

Opvarmningen har virket. Et par ekstra komplimenter er røget ud i univers-systemet (også kaldet Føtex mellem linjerne – men mere om det en anden gang).

Onsdag
Dagens kompliment gik til Astrid Haug, som har været forbi min arbejdsplads for at tale om de sociale medier og især twitter som vi for kort tid siden er kommet på. Astrid var en god og inspirerende taler og tak for det – både IRL, som jeg huskede i komplimentets ånd – og nu også her.

Apropos Twitter, så siger jeg også komplimentere Kim Bach, som gjorde mig glad da han delte denne uges udfordring på twitter og dermed også fik opvarmet min inspiration til min egen (gen)brug af twitter.

Min semi-nye kollega fik komplimenter for hans evner ud i projektstyring samt tidsestimerig, som i hvert fald er langt bedre end hvad vi ellers har været vant til internt på kontoret. Det er tilsyneladende ikke muligt at lave alt på ingen tid og det er utroligt at det konstant overrasker. Man burde have lært det efterhånden. Nå men, bare nogen har lært det. Tak for det.

Torsdag
En travl arbejdsdag, hvor jeg var så træt, så træt, så træt … manglen på kaffe slog hårdt i dag. Manglen på søvn måske snarere, men normalt bliver den mutet med kaffe. Jeg fik ikke givet komplimenter på arbejdet, men kunne til gengæld modtage et par stykker for mit hår.

Orw jo, måske et enkelt kompliment til min amerikanske kollega, som tager tilbage til USA i morgen – det var min sidste dag på arbejdet inden han tager hjem, og det har været rigtig fedt at dele kontor og arbejde sammen med ham! Han kommer til at være savnet.

På vejen var jeg ude og shoppe festtilbehør, og der var en ekspedient med de fineste øreringe – eller hvad de nu hedder den slags ringe, som sidder direkte i øret, og laver et stort hul i øret, som ringen sidder rundt om … eller hvordan pokker man nu skal forklare. Men hey! Jeg fik givet et kompliment for hendes specielle “øreringe” – og desuden konstaterede at hun heller ikke selv vidste hvad man kaldte sådan nogle.

PS. Jeg har IKKE været i Føtex i dag … men Føtex veje er uransagelige!

About lenka (35 Articles)
I virkeligheden Lenka & Lenka, men da vi deler krop og overego, fremstår vi ofte som blot: Lenka. Tester udfordring.dk med egne udfordringer de kommende uger.

1 Comment on Kompliment-ugen dag 3+4: Foredrag, twitter og hvaddetnudehedder

  1. ^^^^^ <- takker for komplimentet.

    Min egen uge går ikke helt godt, men det skyldes mest at jeg ikke har været så meget ude.

    Den slags øreringe skulle hedde "stretch og tunnel" i følge denne “autoritative” kilde :-).

    Når du nu nævner Føtex mellem linjerne, så trækker jeg det mere frem. I går havde jeg lyst til at give ekspedienten i bagerudsalget i Føtex i City 2 et kompliment, men jeg fandt det svært med de uattraktive uniformer de går i, min fantasi er for begrænset. I stedet blev det til lidt munter snak, jeg brugte det pudsige i at der blev spillet “Walking On Sunshine” over højttalerne, på en grundkold dag uden sol, som icebreaker.

    Altså ikke et kompliment, men det var inspireret af din udfordring.

    Regner med at tage revanche i løbet af weekenden.

Leave a comment

Your email address will not be published.


*


%d bloggers like this: