I det mindste er det ikke alkoholfri uge... endnu.

I går var jeg så træt og vrissen, at jeg måtte smide mig selv i seng kort efter at jeg havde puttet børn. Lyset slukket inden kl 22 og jeg sov kort tid efter, fuldstændig færdig. Det er anden gang i denne uge at det sker så tidligt. Uhørt. Så manglen på kaffe sætter i hvert fald sine tydelige spor.

Søvn skulle jo være så godt … men når nu jeg fik de der 8 timer i nat, hvorfor var vrissenissen så flyttet med til i dag?

Når lunten har været kort hele dagen og man er kommet til at foreslå chefen at man jo bare kunne sige sit job op og man har vrisset af kollegaer og syntes at det hele bare kunne være lige meget, så er der én ting på sådan en hellig fredag aften i familiens skød, der kan få det zen-agtige frem igen: rødvin.

Ahh … jo, jeg kan mærke det nu igen. Verden er god nok et sted der på bunden.

Kaffe: psykoaktivt stof
Har jeg savnet kaffe i dag? Egentlig ikke direkte, som i starten af ugen. Men måske min krop har? Og måske det bare er de første chokbølger på manglende opkvikkende stoffer. Måske er det ligesom at stoppe medicin der ændrer de kemiske forhold i hjernen og man pludselig kan “mærke sit sande jeg”?

Det lader faktisk ikke til at være helt forkert, når jeg googler og kommer frem til det her: “Når koffein rammer hjernen, sætter det en kaskade af reaktioner igang, hvor af de fleste forbedrer vores humør. Koffein blokerer en række receptorer i hjernen, og derfor stiger niveauet af neurotransmitteren dopamin, der påvirker hjernens belønningscenter.” (Kilde: dr.dk – koffein er et psykoaktivt stof)

Jeg overvejer at fortsætte nul-kaffe-eksperimentet når ugen er slut, for at mærke langsigtede effekter. Og mærke min indre hippie-drage folde sig ud, så jeg kan se den i øjenene (og så kan vi måske drikke en kop café latte sammen).